Kastellet

Oprindelsen til Kastellet er forsvarsværket Sankt Annæ Skanse. Den blev grundlagt af Danmarks byggelystne konge Christian IV den 28. oktober 1624.

Det var meningen, at der skulle have været bygget et slot, så kongen kunne søge tilflugt i Kastellet. Det blev opgivet af økonomiske grunde.

Kastellet blev ikke færdigt i Christian IV’s regeringstid, og det blev Frederik III, der forstærkede skansen. Efter svenskernes belejring af København i 1658-1660 blev den hollandske ingeniør Henrik Ruse (senere Rysensteen) tilkaldt for at om- og udbygge skansen. Den fik navnet Citadellet Frederikshavn, men er kendt som Kastellet. I modsætning til resten af Københavns voldsystem var Kastellet ikke kun rettet mod fjenden, men kunne også rettes mod byen. Kanonerne kunne vendes og pege mod kongens egne undersåtter. I 1600-tallet foregik militærvæsenets afstraffelser og henrettelser på Kongens Nytorv, men blev flyttet til Kastellet. Først i 1790’erne forsvandt træhesten foran hovedvagten, straffen “stå på pælen”, dvs. stå barfodet på spidse pæle forsvandt, og spidsrod flyttede indendørs, fordi den afstedkom “idelige offentlige spektakler”.

Kastellet forsvarede bravt København mod englændernes angreb under bombardementet i 1807, men måtte overgive sig sammen med resten af byen. Kastellet blev som noget af det første besat den 9. april 1940, hvor tyskerne gik i land ved Langelinie og sprængte Norgesporten. Kastellet tjente derefter som tysk fængsel.

Kastellet blev renoveret i perioden 1989-1999 vha. midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Kommandantgården

En af de mange martkante bygninger i Kastellet er Kommandantgården.

Kommandantgården tjente oprindelig som embedsbolig for Kastellets kommandant, men blev senere anvendt som embedsbolig for den danske Forsvarschef indtil 2008.

Kommandantgården blev opført i 1725 af entreprenøren Mathias Wulff efter tegninger af arkitekt Elias David Häusser, som også stod for opførelsen af det første Christiansborg Slot, der brændte i 1794.

Kommandantgården er – på linje med de fleste andre bygninger i Kastellet – fredet.

Bygningen er fra barokken. Den er gulpudset med detaljer i hvidt og med rødt tegltag. Bygningens facade er prydet med en trekantsfronton med reliefudsmykning og bygherrens, Christian VI’s, kronede monogram.

Fra september 2014 til oktober 2016 gennemførte Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste en gennemgribende istandsættelse af Kommandantgården med bl.a. renovering af tagkonstruktionen og nyt tegltag, så den bevarer sin stil fra barokken.

Indvendige tekniske installationer er nye, mens alle overflader, stuks og ornamenter er blevet genskabt, som de var oprindeligt.

Søofficers-Foreningen flytter ind i Kommandantgården i 2016

Hovedbygningens overetage samt hele sidebygningen anvendes nu af Søofficers-Foreningen, medens hovedbygningens stueetage skal huse et informationscenter for »Monumentet for Danmarks Internationale Indsats efter 1948«.