Søkvæsthuset
Beretning af Orlogskaptajn Anker Nissen ved Uni-Safe’s julefrokost 1999 i Søofficers-Foreningen

For 246 år siden, nemlig i foråret 1753, dekreterede Kongen (Frederik den Femte), at der skulle stiftes et Kongeligt Opfostringshus. Det førte til opførelse af den bygning, vi befinder os i her, og den stod færdig i 1756. På facaden (rundgavlen) påførtes følgende indskrift: “FREDERICUS QUINTUS DANORUM REX ET PATER PURITIÆ, INDUSTRIÆ ET EGENÆ”, hvilket på almindelig dansk betyder: “Frederik den Femte, Danmarks Konge og Fader for flittige og trængende Børn”. Anno 1753.

Der var plads til 200 drenge, der skulle oplæres og opdrages til ”Manufaktur og Søe-Farten”. Selve opførelsen var ikke uden problemer, for grunden bestod af tilkørt fyld fra byen, så der måtte en grundig pilotering til, og grunden var vel af andre årsager ikke den mest velegnede, idet stanken fra “Stadens Kule”, hvor hele byens natrenovation blev henkastet, sammen med stanken fra et i umiddelbar nærhed beliggende Hvalfiskebenssyderi og et lidet Trankogeri gjorde det nærmest uudholdeligt for de omkringboende. Det lykkedes først at få standset natrenovationen i 1776, men det kom ikke børnene til gode, for i 1775 havde en kommission, der var nedsat af Kongen med det formål at organisere et ”Søe-Etatens Kvæsthus”, foreslået, at dette søkvæsthus blev indrettet i denne bygning. Opfostringshusets ledelse protesterede, blandt andet fordi drengene ville komme til at savne badningen i kanalen. Men forslaget blev vedtaget, og indflytningen fandt sted i 1777 ”…efter at de af byen udførte urenligheder vare fjernede”.

Det bestemtes, at:

”Søe-Qvæsthusets Midler skal bruges til de udi Orlogs- og på Skibsekspeditioner indkomne Syges Cur og Pleie, til Udbredning af Pensioner og vor Søe-Etats fattiges Underhold samt til vore Divisioners og Håndverkerstoks indlæggende syge”

Jeg vil tillade mig at citere, hvad en Nicolaj Jonges i 1789 skrev om huset:

”Søe-Qvæsthuset ere destineret at modtage alle for betleri opbragte Almisse-Lemmer af Søe-Etaten, saa og for dem af Søe-Etatens Almisse-Lemmer, som måtte blive syge, alle syge enroullerede og alle syge af de fire Divisioner Matroser og Haandværkerstokken. Søe-Qvæsthuset ere altsaa Søe-Etatens Hospital og bestandige Sygehus for Orlogsflaadens Matroser, hvilke her bliver pleiede paa samme maade som de syge af den borgerlige stand udi Friederichs Hospital. Her er ogsaa sygestuer for Søe-Etatens fattige. Ogsaa arbejdshus for friske Betlere af Søe-Etaten, hvis antal er omtrent 200. En dag ugentlig uddeles Almisse til Søe-Etatens fattige af Inspecteuren”. Han beretter også, at huset har egen kirke, og det kan jeg bekræfte. Rummet kalder vi i dag kapellet. Det er nedkølet og fyldt med Farvandsvæsenets store computere.

I 1799 sker der forskellige ændringer, og der bliver indrettet plads til ”Almissemedlemmer” i Gårdhuset. Efter Slaget på Rheden den 2. april 1801 fik huset den foreløbigt største belægning, idet både døde og sårede bragtes til Søkvæsthuset.

I 1811 sad der engelske krigsfanger i fløjen ud mod Bådsmandsstræde. Da de samme år flyttedes til Næstved blev 3. etage i den fløj overladt til Land-Militæret til sygestuer.

Man kan konstatere, at der ikke var nogen stabil langtidsordning for Marinens Hospitalsvæsen, for i 1806 udarbejdes et nyt projekt for et Hospital ved Nyboder til ”Holmens faste Stok”, hvorefter kun de fattigste og mest trængende bådsfolk boede i Søkvæsthuset.

I 1814 forringedes Stiftelsens økonomiske forhold væsentligt af, at Norge skulle have 2/11 og sørge for egne folk.

25. juni 1817 gjorde fangerne i det tæt ved liggende “Christianshavns Tugt-, Rasp- og Forbedringshus” oprør og brændte forbedringshusets hovedbygning ned til grunden. I den anledning blev der afholdt standret her ude i gården. 7 mandlige fanger blev dømt til døden og straks henrettet i de øvriges påsyn. 120 kvindelige fanger blev anbragt på loftet her ovenover, medens resten af huset var til rådighed for Søe-Etaten. Året efter udlejedes fløjen mod Bådsmandsstræde til Københavns Fængselsvæsen, som anvendte det til ”Tvangsarbejdshus”. Fængselsvæsenet ville gerne købe det hele og indrette det til ”den ringeste klasse forbrydere”, men det blev forpurret.

Men efter at Søe-Etatens Hospital var taget i brug i 1806 blev Søkvæsthuset i det store og hele brugt til underbringelse af ”berettiget flådepersonel”. Samtidig boede der pæne borgere i Havehuset. Mest kendt er nok Johan Ludvig og Johanne Louise Heiberg, der flytter ind i 1844. Han bor her til sin død 1860 og hun til 1863, hvor hun flytter til Østerbro. Hun sidder faktisk i Havehuset og skriver ”En søndag på Amager”.

Under den store koleraepedemi i 1853, der kostede 4.700 af Københavns 130.000 indbyggere livet, indrettedes bygningen til hospital for de syge fra flåden, som ikke havde kolera. Også havehusets beboere måtte afgive værelser til underbringelse af patienter, dog kun de ikke smittefarlige.

Så husets anvendelse er nu plejehjem, fattighus, hospital og fængsel, indtil Kongen i 1860 ved resolution fastlægger stiftelsens fremtidige forhold. Det bestemmes, at alle byrder og forpligtelser, der påhviler Kvæsthuset, for fremtiden skal overtages af Statskassen og Invalidefonden. Huset benyttes stadig til beboelse og fængsel.  Fra 1865 blandt andet af Københavns Kommune til indlogering af boligløse familier af arbejderklassen. Men i 1866 har Christianshavns Straffeanstalt fået en ny hovedbygning, så Søkvæsthuset kan rømmes for fanger. Nu sidder Søe-Etaten på det hele. I 1867 bliver det kaserne for Søartillerikorpset, der flytter ud fra Nyboder. Korpset var oprettet 1862 og bemandet med søværnspligtige under Søtøjmesterens kommando og havde til opgave at erstatte de værftsarbejdsmænd, der indtil da havde udført vagttjenesten ved krudtmagasinerne.

Søartilleristerne fik det ikke for sig selv, for samme år meddelte Marineministeriet Chefen for Orlogsværftet bemyndigelse til at antage 8 lærlinge til Marinekorpset, og de blev faktisk de første elever på Flådens Underofficersskole og som sådan optaget og underbragt her i bygningen. Skønt bygningen var blevet renoveret efter at fængselsvæsenet flyttede ud, havde man bibeholdt en række kachotter i loftsetagen, som man mente nok kunne blive nyttige i fremtiden, når der skulle findes plads til varetægtsarrestanter og indbragte berusere m.fl.

Det blev snart husets faste beboere for meget, hvad fremgår af en skrivelse fra Kasernekommandanten Capitain C.A. Obelitz, som i 1870 skriver til Marineministeriet, at ”… det ikke kan anses for hensigtsmæssigt at have arrestanter indlogerede på en kaserne for Underofficerselever uden tale om, at det er i høj grad generende for Kommandanten og hans familie at have den slags beboere lige over hovedet og have dem ført undertiden i drukken tilstand ad den eneste trappe, der giver adgang til hans bolig og lige forbi døren”.  Men der kommer ikke noget ud af henvendelsen.

I 1888 overgår Søkvæsthuset helt og holdent til brug for Underofficersskolen, og huset benævnes herefter ”Søværnets Underofficersskole”. Og som sådan bliver huset ombygget og indrettet. Det varede indtil 1922, da skolen blev omdøbt til ”Dæksofficerselevskole”.

Ved forsvarets nyordning i 1932 blev skolen nedlagt.

Nu blev en del af huset indrettet som bolig for Viceadmiralen, dvs. Direktøren for Marineministeriet. Resten af huset blev indrettet til henholdsvis Lodsdirektoratet, Fyr- og Vagervæsenet og Marinens Bibliotek.

I maj 1940 fraflyttede Viceadmiral Rechnitzer sin bolig i disse lokaler, og da Viceadmiral Vedel ikke ønskede at overtage den, blev den i 1942 udlejet til Søofficers-Foreningen.

Søofficers-Foreningen flytter ind i Søkvæsthuset i 1942

En del værelser blev ved den lejlighed slået sammen til én stor sal – den vi nu kalder Kongesalen – medens salen ved siden af kaldes Niels Juel Salen.

I 1960 blev Fyrdirektoratet udvidet, hvorfor Lodsvæsenet måtte flytte ud. Og som det vil være mange bekendt, blev der i 1973 oprettet et Farvandsvæsen med hovedsæde her, men først i 1995 blev Farvandsvæsenet fysisk samlet og satte sig på hele Søkvæsthuset – undtagen Søofficers-Foreningens lejemål.